Den Røde Fane

Af Peder Ring

Den 25. oktober 1977 mødes lærere og elever af det festlige syn af en flot rød fane, der fra toppen af den 10 meter høje flagstang i skolegården smælder i den friske morgenbrise.

"Skal man le eller græde?" Sådan indledte vort konkurrent Ny Dag samme dag sin artikel med henvisning til, at bladet samme dag havde modtaget et brev fra "Andreas Baader Comando" som beskrev flaghejsningen som en sympatiaktion for kampen mod den fremvoksende fascisme i Tyskland. Orla Christiansen er citeret for at være mest tilbøjelig til det første - at le. Mange andre, herunder pedellen Nielsen, som måtte lægge flagstangen ned for at fjerne fanen, var tilbøjelig til det modsatte.

Forud for aktionen lå detaljeret planlægning og forberedelse som indebar fremskaffelse af et stk. nogenlunde hvidt lagen, indkøb af råd batikfarve fra Irma og ikke mindst specialfremstilling af et beslag der kunne sikre, at fanen ikke kunne sænkes uden at flagstangen skulle lægges ned.

Det kan her, med eneret for Dionysos, afsløres, at det lagen der blev benyttet, tilhørte Jørgen Vilhelmsen, elevrådsformanden og at selve indfarvningen foregik aftenen før aktionen på et klubværelse under taget på Slagter Friis i Søndergade. Det største problem var at skylle restfarven ud af lagnet, men det blev klaret ved at placere stoffet i en wc-kumme og trække et par gange!

Hjernen bag det geniale stykke ingeniørarbejde, som sikrede at fanen kun kunne hejses op, og ikke ned, var Bjarne Pedersen, kendt aktivist på NG.

Sidste mand i gruppen var ingen ringere end deres ærbødige redaktør Peder Ring, der desværre ikke i dag erindre de nærmere omstændigheder om hvordan ideen opstod: "Det jeg husker bedst var da det røde vand fossede op af Jørgens lokum og hvor nervøse vi var, da vi sneg os ned i skolegården og hejste fanen natten til den 25. Men også stoltheden over at det kunne lykkes, både med selve fanen og så det med at få Ny Dag til at hoppe på."

Selv om det hele var en spøg, var baggrunden selvfølgelig alvorlig nok. Den politiske terror i Tyskland var på sit højeste og selv om vi ikke støttede den væbnede kamp mod kapitalismen, så ofrede de fleste medier meget lidt plads på at afdække baggrunden for terroren og risikoen for at man i kampen mod terror generelt tilsidesatte demokratiske rettigheder. Aktionerne blev til mediestunts og det fik vi også i det små demonstreret kunne lade sig gøre i vores eget lille hjørne af verden - Nakskov.

Det hele blev lidt hektisk i dagene efter. Spøgen balancerede på en knivsæg, men succesen var hjemme da Konservativ Ungdom i Storstrøms Amt fra sit forretningsudvalg den 1. november udsendte en pressemeddelelse om aktionen hvor i det bl.a. hed: "Under aktionen blev skolen udsat for groft hærværk, flagsnoren blev destrueret ....." og senere "Vi kan kun begræde denne afslørende mangel på respekt for grundloven ....." Altså en klar sympatierklæring med pedel Nielsen!

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her kan du læse avisartiklerne fra dengang: